Hvor folk nordpå boede i huse af træ med græs og tang på toppen, så byggede romerne med beton. En type af beton, der har vist sig at være mere end almindelig holdbart, og som har sikret, at mange historiske bygningsværker består og har overlevet jordskælv samt tidens tand.
Et af de mest kendte eksempler på romersk byggekunst er Colosseum, der i 2007 kom på listen over verdens syv nye underværker. En undersøgelse har vist, at den type af mørtel, der er brugt til byggeriet, indeholder rigtig meget vulkansk aske.
Ikke kun giver det en holdbarhed, der er helt unik, det giver også en type af beton og mørtel, der er markant mere miljøvenligt end det, der bruges i dag. Det er et område, der skal forskes mere i, men det er bestemt lovende takter. Indtil da kan romerne og de mange turister nyde det imponerende bygningsværk, der har stået siden år 80 e.Kr.
Byggerier over hele Europa
Romerne byggede ikke kun hos sig selv, men tog deres evner med rundt til de erobrede områder i hele Europa. Der findes stort set ikke en tidligere romersk provins, hvor der ikke er spor efter romerne i form af deres bygningsværker.
Dygtige arkitekter har bygget broer og viadukter, lige som amfiteatre har været meget almindelige. Efterfølgende har kunstnere udsmykket mange af bygningerne og har givet dem deres eget præg. Selvom romerne var stærkt præget af grækerne – også på dette område – så fik de hurtigt deres egen stil. Denne var noget mere urban end den græske.
Igen var det deres egen cement, der hedder puzzola, der gav de mange muligheder for at bygge på en måde, som ingen anden havde formået indtil da.