Da de første byggerier begyndte at blive større end stok og sten, og de håndværkere, som gik og byggede dem blev bedre og bedre, så gik der ikke så længe, før kunsten begyndte at snige sig ind i byggerierne. Det blev hurtigt en måde at vise på, hvor mange penge man havde, og kirken var ikke sen til at tage kunst, kultur og biblens lignelser og billeder med. Kirkerne blev hurtigt prydet med malerier og skulpturer af ufattelig rigdom, som viste kirkens magt og vælde.
Dem som dengang var kendt som murere, træskærere, tømrer, snedkere var nærmere kunstnere, hvis du kigger på det arbejde, som de udfører i dag. Det er en helt anden type af håndværk, og der findes vel næppe en tømrer, som i dag vil kaste sig over at skære træ på den måde, som de gjorde i hine tider.
Der står heldigvis mange af de store bygninger fra dengang endnu verden over, og de er alle bevaringsværdige, for de er monumenter over den tid og de arbejdere, som skabte så meget smukt med deres hænder. De skabte med få midler og med deres begrænsede redskaber, og uden maskiner, skabte de bygninger som ingeniørerne den dag i dag står og beundrer og er fulde af lovord overfor.
De kreerede den nye verden
Hvis vi kigger på det, som de gamle bygherrer skabte, så har der været nytænkning og større innovatører bag, for et byggeri af de proportioner vil i dag kræve mange ingeniører, arkitekter og mange forskellige håndværksgrupper, som alle ville skulle yde deres bedste for at få det færdigt, og de ville næppe kunne gøre det uden alle de moderne maskiner, som de har i dag.
Specielt de store kirker, som du kan opleve i Spanien, Frankrig og i byerne i Italien har imponeret, det er bygningsværker, hvor nogle af dem er næsten 500 år gamle, og de står endnu, som da de blev skabt. De har stået mod krige, vejr og vind og alt andet, som et stolt vidnesbyrd på de evner, som de gamle bygherrer havde og kunne præstere.
De få, som dengang kunne beregne, hvad du skulle gøre for at kunne bygge i de forhold, var i bestemte laug, og de var meget hemmelighedsfulde, for der var specielle mål, der danner grundlaget for en holdbar bygning. Det var noget, som lægmand ikke skulle have viden om, og der er stadig foreninger, som den dag i dag kan spore deres stamtræ tilbage til dem, som for mange år siden var kendte murere, og det er frimurerordenen. De symboler, som de bruger i deres smykker og på deres forskellige rituelle instrumenter, er symboler som passeren og vinkelmåleren, som klart tilkendegiver de aner, som de har, og som de er så stolte af.