Når vi kigger på de moderne byggerier, så er materialerne nogle helt andet, og der er langt fra de gamle mestre til det, som bliver bygget i dag. For der er ingen af de moderne byggerier, som vil stå om 500 år, for hverken kvalitet eller æstetisk skønhed gør, at det er værd at bevare.
Hvad tiden ville komme til at hedde, har der været mange gode bud på, men stål, beton og glas har de sidste 100 år været de foretrukne materialer.
Der er i de senere år kommet rigtig meget glas ind i byggeriet, og det er noget, som nogle elsker, men det har også en del ulemper, for når solen står på, så er det som om de byggerier bliver til et drivhus, der kan blive frygtelig varmt, og det er umuligt at se fjernsyn og på computerskærme, hvis solen ramme
r dem.
Moderne byggerier prøver tit at teste, hvad man kan bruge af materialer, og hvordan man kan få materialer til at spille sammen, så man få det bedst mulige ud af det og samtidig gøre det så billigt som muligt, mens man også prøver at gøre det varmeeffektivt, så der er ikke bruges for meget energi. Vi skal jo gerne have vores CO2-niveau sænket så meget som muligt.
Moderne byggeri er for nogle arkitekter næsten blevet en konkurrence om, hvor langt man kan presse materialerne, og der er nogen, som går efter at blive den første, som har et hus, som når en kilometer i højden, en milepæl i arkitekters verden. Den som lykkedes med det vil for evigt være den første, og det er i sig selv en præstation.