Der var en gang, da folk selv kastede sig ud i at bygge deres hjem eller store komplekser, der kunne udlejes. Der var ikke de store krav til bygningerne. Hverken til deres udseende, standardmål og meget andet, der er reguleret i dag.
Det var, hvad pengene rakte til, og det har givet mange spændende bygninger, der stadig står i dag, men det har også givet meget mere dårligt byggeri, der for længst er forsvundet til fordel for andre og mere fornuftige byggerier.
Farlige bygninger var der desværre også rigeligt af. Gammeldags lejekaserner og baggårdsbyggerier, hvor der ikke var udkig til solskin, og hvor brand nemt kunne smitte gennem store områder. Var der ikke udgange nok, så kunne det koste rigtig meget. De slags bygninger er stort set alle væk nu. Enkelte står endnu, bevaringsværdige og til at minde os om tiderne, der var.
Andre ældre bygninger er i en helt anden kategori. Det er de store og herskabelige bygninger. Købmandsgårde med forretninger i stueplan og beboelse ovenpå og bebyggelse, der generelt var forbeholdt landets elite. Det er nemt at forestille sig mænd med store, hvide parykker, fløjl og fine laksko gå rundt på sildebensparket.
I en moderne kontekst
Behovet for andre typer af boliger begyndte at opstå. Lejekaserner blev renoveret og de værste revet ned. Nybyggeri opstod længere og længere væk fra byernes midte, der var højt til loftet og tænkt over andre detaljer som mere plads og gårdarealer med plads til leg og ophold.
Folk fik flere penge mellem hænderne, og villakvartererne endnu længere væk fra byerne skød op. Landbrugsområder blev udstykket til parceller, og bygherrerne byggede røde og gule murstensvillaer til alle dem, der gerne ville lidt længere væk.
Der kom typehuse til, og udflytterbyer blev en ting. Men det var ikke kun villaerne, der fik et særpræg, der var tidstypisk, det var også lejlighederne. Et godt eksempel er Bellahøjhusene i Brønshøj i København, der er opført og indrettet således, som en klassisk arbejderfamilie ville have brug for. Men andre tegn viser lidt om stilen. I 1930’erne blev mange lejligheder opført med vinduer, der gik rundt om hjørner, og som giver et spændende lysindfald i boligerne.
Nu om dage opføres mange huse og lejligheder med store vinduer, store køkkener og store badeværelser. De fælles rum er i fokus, og det åbne og lette ses i alle udtrykkene.
De helt store
Arkitektur er også noget, der ses i arkitekttegnede bygninger. Det er de helt ikoniske som operahuset i Sydney, eller Notre Dame i Paris, der desværre er brændt, men som blev påbegyndt nærmest inden stok og sten var moderne og almindeligt byggeri i Danmark.
Flere steder, end de fleste tænker over, er det dog kendte arkitekter, der står bag byggerierne, og der er mange glæder ved at bo i et arkitekttegnet hus.